hot, Hot, HOT i Mombasa!

Det kan godt vaere at I har det koldt og blaesende hjemme i Danmark, men jeg har det til gengaeld varmt og sveder for hele den danske befolkning her i Mombasa. Her er helt ufatteligt hot doegnet rundt, og vejret hernede er slet ikke for en hvid mzungu som mig, selvom jeg da maa indroemme, at jeg ogsaa synes det er bare en lille smule laekkert. Jeg glaeder mig dog alligevel til Nairobi paa loerdag, hvor der er en del koeliger, og hvor det er muligt at sove om natten, uden at vaagne svedende op med hovedpine 🙂
Ellers har jeg faaet en smule hold i nakken, jeg taenker at det skyldes den enpersoners-seng, som Camilla og jeg deler for at spare penge (ca. 500 Ksh (omkring 35 Dkr), kan der faktisk spares hvis man sover paa single, istedet for doublerooms – og det er jo ogsaa en slags penge – isaer naar det er det beloeb der er sat af til en dags mad), samt den ufatteligt store og haarde hovedpude, som jeg sov med den foerste aften. Men hvad goer man ikke for at spare penge, og jeg klarer mig da ogsaa, – naar blot jeg husker at dreje hele min krop og ikke kun hovedet naar jeg skal kigge til venstre – men det er jo bare et spoergsmaal om tilvaenning. 🙂 Jeg proever virkelig at vaere optimistisk som I nok kan hoere 🙂

Udover hedeturer, sved og hold i nakken har jeg det rigtigt godt. Vi har besoegt Fort Jesus, som er et portugisisk fort der blev bygget i Mombasa i 1593, for at sikre portugisernes position paa den afrikanske oestkyst. Der er en hel fantastisk udsigt ud over havnen og vandet, murerne er stadig velbevarede i de fleste tilfaelde og der en masse ting at se. Paa Fort Jesus moedte vi ogsaa kenyaneren Rashid, der slog benene vaek under os ved pludselig at snakke flydende dansk, fordi han havde boet i Danmark i ’93. Ret sjovt og ret maerkeligt.
Efter Fort Jesus besoegte vi Old Town, der som navnet antyder er en bydel i Mombasa der er “old”. Der er en masse gamle huse i arabisk stil, gamle butikker, og der er i det hele taget meget hyggeligt. Paa gadehjoernerne er det muligt at koebe frisk kokosnoeddejuice, jeg synes det smager som gammel sur maelk, men Camilla er meget begejstret for det, haha, samt mange andre spaendende ting. Der er ogsaa en masse souvenierbutikker, men de er fuldstaendig skudt i hovedet hvad angaar deres priser, maaske fordi de er vant til alle turisterne der betaler den pris de siger, saa det kan ikke betale sig at koebe noget der, da man kan faa de samme ting, til langt under halv pris andre steder.

Igaar var vi paa Dolphi-snorkling-seafood-tur ved Shimoni, der ligger ca. en times koersel fra Mombasa, sammen med en bus fyldt med andre turister, der godt nok var turister med stort T. Et eksempel var mine “sidekammerater” i bussen, et aegtepar fra Australien, der hele vejen fra Mombasa til Shimoni, vinkede til ALLE mennesker vi koerte forbi paa vores vej, baade boern, unge og aeldre, ligegyldigt om de vinkede til os eller ej. Jeg kunne simpelthen ikke lade vaere med at faa det daarligt med det og finde det frastoedende. De koerer jo heller ikke rundt i Sydney og vinker til alle de kommer forbi, som om de var Dronning Margrethe og Prins Henrik eller saadan noget, og paa mig virkede det meget nedladende og det er jo saa nok ogsaa derfor jeg havde det saa daarligt med at de gjorde det. – “at nu skulle de rigtigt ud og hilse paa alle de “sorte, primitive mennesker i Afrika”, som jo selvfoelgelig ikke har andet at give sig til end at vinke til den vinkende safaribus fyldt med hvide mennesker med kameraer og kikkerter.” Jeg ved ikke om det er mig der overreagerer, det er det maaske nok, men jeg kunne ikke lade vaere med at blive flov og ubehageligt tilpas over at befinde mig i den bus.

I Shimoni blev vi sat paa et sejlskib for derefter at skulle ud og finde nogle delfiner. Desvaerre var det en smule overskyet, hvilket nok er grunden til at vi ikke saa nogle. Derefter blev Camilla og jeg smidt i havet med snorkel og svoemmefoedder ogsaa snorklede vi ellers rundt og saa paa farvestraalende fisk i alle stoerrelser og koraller. Min maske valgte desvaerre at gaa i stykker, hvilket resulterede i at jeg fik naermest hele det Indiske Ocean i naesen, men ellers var det nu meget fint. Bagefter tog vi hen paa en fiskerestaurant, hvor jeg smagte krabbe for foerste gang i mit liv, spiste soegraes og fik serveret en hel fisk med oejne, finner, hale og hele molivitten – og saa var det bare om at gaa i krig, mens jeg proevede at abstrahere fra fluerne og kattene der var overalt omkring mig. Puha! Men jeg har ikke faaet daarlig mave endnu, det er jo meget godt.
Jeg fik mig en god solskoldning, som altid naar jeg bevaeger mig ud paa vand i det her land, men jeg er vist allerede kommet den nogenlunde til livs – tak til aftersun!

Imorgen skal vi til Bambui beach, hvor vi skal ligge paa stranden og besoege Janes far. Afrikanere har et eller andet med, at hvis man kender ‘en, saa kender man alle, saa Jane ville gerne have at vi tog hen og sagde hej til hendes far, nu hvor vi var i Mombasa, og nu hvor Jane er den mest fantastiske dame vi har moedt i Kenya, jaa, saa goer vi det da ogsaa gerne 🙂 Det er ikke foerste gang jeg har rodet mig ud I at skulle moedes med folk hernede som jeg ikke kender, men som kender nogle som jeg kendre, og jeg synes stadig det er lidt maerkeligt, samtidigt med at det ogsaa er ret hyggeligt, fordi alle bare lukker en ind i deres familier og vennekreds med det samme og tager imod en med aabne arme. Det er et gennemgaaende traek for alle de kenyanere jeg har moedt gennem de sidste fem mdr.

Paa loerdag smutter vi til Nairobi og det bliver fedt, fedt, fedt!
Der er under en uge til jeg rejser hjem og det er simpelthen for underligt at taenke paa, saa det vil jeg lade vaere med, og i stedet nyde den sidste tid hernede 🙂

Kan I have det. Jeg sender lige lidt varmegrader hernede fra.
Knus Josephine

Soesyg paa det Indiske Ocean

… Og det blev tid til farvel til Zanzibar og pigerne, og goddag til rejselivet og faergefart. Vi hoppede paa faergen til fastlandet tidligt soendag morgen klokken 7.00, og klokken 7.15 maatte jeg styrte ud paa toilettet foerste gang. Den naeste halve time loeber jeg i pendulfart mellem mit saede og toilettet, indtil jeg til sidst vaelger at barrikerer et ud af to toiletter og goere det til mit domaene. Efter 2 timer paa aabent hav og utallige maerkelige blikke fra folk omkring mig, ankommer vi endelig til Dar Es Salam. Lettere afkraeftet finder vi en taxamand til en rimelig pris, der koerer os til bus-holde-pladsen i centrum af byen.
Bus-holde-pladsen i Dar er uoverskuelig, larmende og fyldt med rejsende og arbejdsmaend, og du bliver moedt af tilraab og tilbud fra alle sider, hvorend du bevaeger dig hen. Vi faar af vide at bussen mod Mombassa afgaar klokken 13.00, saa vi saetter os og venter, og jeg proever at faa lidt styr paa min krop og min mave, der stadig har det som om vi er ude paa aabent hav, og hvor koereturen gennem Dar’s vanvittige trafik ikke lige gjorde det bedre.
Efter nogle timers ventetid, en halv chapati og en koeresygepille sidder vi klar i bussen og venter paa den skal koere. Selvfoelgelig koerer den foerst halvanden time efter, hvad vi selvfoelgelig ogsaa burde vide efter fem mdr. i Afrika, men jeg proever at vaere optimistisk og tro paa det bedste hver gang jeg saetter mig ind i et koeretoej hernede. Efter timers ventetid i en droenende varm bus midt i solen, koerer vi endelig afsted. Omkring 01.00 kommer vi til graensen til Kenya, hvor vi heldigvis uden problemer bliver lukket ind, efter 10 minutters koersel bliver bussen dog stoppet og vi bliver alle beordret ud saa de kan tjekke bagagen og bussen. Det er nogle ret skumle typer der tjekker. Nogle af dem render rundt med store maskinpistoler og har knive som de bruger til at spraette bagage op med, hvis de synes det ser mistaenkeligt ud. Imens sidder vi udenfor og bliver angrebet af myg og frygter at de kaster opmaerksomheden lidt for meget paa vores backpacks, hvilket heldigvis ikke sker. Jeg er traet og Camilla er traet og der er ingen af os der kan overskue at skulle have dem til at rode i vores ting ELLER at skulle pakke det hele igen. Da de endelig er faerdige efter 1 times tid faar vi lov at koere videre, og jeg vaagner foerst op da vi venter paa faergen til Mombassa og der er to maend der er ved at komme op at slaes. Efter at have siddet i bussen i 14 timer er vi endelig fremme og det lykkes os at finde et billigt guesthouse der ikke er fuldt booket.
I dag vaagnede vi sent og vi er nu paa vej ud for at udforske byen. Det er virkelig virkelig varmt her, saa jeg tror maaske vi satser paa at finde en strand og noget vand.
Det var alt for nu.

KH. Josephine -der maaske skal tage ideen om at soege job paa Oslo faergen op til genovervejelse

Backpacker undskylder.. Jeg proever igen..

Kaere alle!
Undskyld, undskyld, undskyld for ikke at have givet lyd, men saadan er livet som travl backpacker! (hehe). Det er ikke altid der lige er tid til at finde en internetcafe og naar det endelig sker, sker det oftest ting som stroemafbrydelser, bede-tid, kirketid eller andet i den dur. Det er Afrika naar det er bedst – alt til sin tid og Hakuna Matata (No problems).

PT. befinder jeg mig paa Zanzibar hvor jeg har vaeret de sidste 11 dage, sammen med de 8 piger jeg var sammen med den foerste maanede i Kenya + en mexicaner ved navn Jose. Vi havde lejet det laekreste beachhouse gennem Mellemfolkeligt Samvirke, i fiskerbyen Paje,hvor vi kunne bo for soelle 9 dollars om dagen, 10 meter fra strand og det smukkeste turkisfarvede indiske ocean. Vi har bare slappet af, snakket om alle vores oplevelser, slikket sol, spist fisk og andet laekker mad, festet paa beach-barer paa stranden om aftenen, nydt varmen og snorklet med farvestraalende fisk og smukke koraller.
For 3 dage siden flyttede vi dog fra vores strandhus og jeg bor nu i oens hovedstad Stonetown, i et vaerelse ved en rastaman der hedder Loady! Det er rigtigt hyggeligt og jeg moeder en masse interessante mennesker, der er helt vildt imoedekommende og bare har taget imod os med aabne arme. Stonetown er en fed og fantastisk smuk by, der er meget anderledes fra hvad jeg ellers har vaeret vant til i Kenya. Det skyldes selvfoelgelig baade at byen er et meget populaert turistmaal, men ogsaa at stoerstedelen af indbyggerne, ca. 90 % er muslimer. Det viser sig bl.a. ved de daglige boenner, der betyder at alt andet gaar i staa fordi der skal bedes, ved moskeernes kalden ud over hele byen 5 gange daglig, maaden hvorpaa folk gaar klaedt, samt arkitkturen i byen. Byen er fyldt med smaa gader og straeder, husene ligger taet op af hinanden og troner ind over de smaa passager mellem husene. Stonetown er kendt for sine mange smukke doere, der pryder udtallige huse og er gengivet paa baade postkort, plakater og malerier.
Derudover er byen ogsaa kendt for sit madmarked, der hver aften aabner paa en af byens strande, med madboder der saelger alt fra hajspyd, rejer, sugarcan juice, den beroemte Zanzibarpizza, Zanzibarsuppe, pomfritter osv.osv.osv.

Camilla og jeg regner med at blive her de naeste 3 dage, hvorefter vi tager faergen tilbage til fastlandet (Dar Es Salam), og der hopper paa en bus eller matatu til Mombassa. I Mombassa skal vi have en dag eller to paa stranden, vi skal besoege Fort Jesus ogsaa skal vi ellers bare tjekke byen rundt og vaere lidt turistede. Efter Mombassa bruger vi vores sidste kraefter paa at komme til Nairobi, hvor vi ankommer om aftenen d. 16. april. I Nairobi har vi saa 4 dage til at faa koebt de sidste souveniers, slappe af og forberede os paa hjemrejsen til Danmark, som vi paabegynder d. 20. april sent om aftenen, og som efter ca. 12-13 timer og stop i Zurich og London gerne skulle have bragt os til Kastrup Lufthavn hvor vi efter planen skal lande d. 21. april klokken 12.45!

Inden vi kom til Zanzibar og moedtes med de andre danske volontoer piger, var vi foerst nogle dage i Kisumu, der er en fiskerby ud til Lake Victoria. Ud paa Lake Victoria kom vi ogsaa, men turen og timerne paa soen var lidt mere ‘action-packed’ end hvad jeg lige havde regnet med, og droemt om. Den foerste times tid foregik lige efter planen, vi sejlede rundt i en lille traebad, saa en masse flotte fugle, planter og flodheste. Problemerne begyndte foerst for alvor da vi skulle til at sejle tilbage mod land. Vores guide havde som noget af det foerste udpeget nogle groenne planter paa soen, som han fortalte, havde holdt en gruppe turister fanget i 2 uger, fordi baaden var blevet “omringet” af planterne og derfor ikke kunne komme ud af stedet. Camilla og jeg var lidt skeptiske og synes maaske at det loed lidt overdrevet, men historien sad alligevel godt fast i hovederne paa os, da vi pludselig befinder os midt i et groent helvede af planter, der er paa alle sider af baaden, og saa langt oejet straekker. Vi faar dog langsomt arbejdet os igennem og vi synes egentligt at det er meget sjovt i starten, men som tiden gaar, himlen bliver sortere og sortere af moerke skyer der traekker sig sammen, boelgerne bliver hoejere og hoejere og voldsommere og voldsommere og vandstanden stiger i bunden af baaden, er det ligesom om at det sjove gaar lidt af det. Til sidst har vi naesten faaet arbejdet os helt ud af det groenne mareridt, men hver gang vi tror at vi kan komme ud paa aaben soe, bliver vi kastet tilbage. Samtidig med har vi ogsaa tid til at bekymre os over flodhestene vi ved befinder sig i vandet omkring os, samt de mange bakterier der kan give en forfaerdelig masse sygdomme og sjove dyr i huden, og vi skal derfor ogsaa bruge kraefter paa at undgaa alt det vand der er i bunden af baaden og det der bliver sproejtet op paa os naar baaden vipper. haha. ENDELIG kommer vi dog ud paa soen igen, motoren bliver sat til og efter hoej boelgegang og begyndende soesyge paa Victoriasoen kommer vi endelig paa land, hvor vi bliver modtaget af en masse maend og en redningsbaad der var paa vej ud efter os. Lettere rystede, meget solskoldede og godt traette bliver vi sat paa en motorcykel der koerer os tilbage til byen – Mere eller mindre chokerede, men dog ved godt mod.

Efter Kisumu tog vi en matatu til Nairobi, hvor vi skiftede til en bus og en 10 timer lang koeretur til Arusha i Tanzania, hvor vi skulle moedes med to af vores veninder: Liv og Maise, for at komme paa en 4 dages safaritur i Ngorongoro krateret og Serengetti sletten. Det var en kaempe oplevelse og vi saa loever, elefanter, giraffer, zebraer, gnu, leoparder, hyaener, geparder, antiloper m.m. i et fantastisk afrikansk landskab, der var som taget ud af Loevernes Konge (som jo ogsaa foregaar paa Serengetti sletten). Den store vandring var netop paabegyndt af gnuerne, zebraerne og antiloperne og det var et ubeskriveligt syn, at se de store flokke af dyr passerer over sletten. Vi sov i telt og det var en surrealistisk oplevelse at vaagne op, midt om natten paa den afrikanske savanne, fordi man kan hoere og maerke en zebra der graesser lige paa den anden side af teltdugen hvor man sover.
Efter safarien tog vi turen tilbage til Arusha, for dagen efter at tage en 10 timer lang koeretur i en hoppende bus til Dar Es Salam. I Dar stroeg vi ud af bussen, tog den foerste og bedste taxi og beordrede foeren til at saette speederen i bund og tage os til faergehavnen saa vi kunne naa den sidste faerge. Undervejs stoedte vi ind i et afrikansk trafikkaos, hvor vi pludselig fandt os selv i et dramatisk skuddrama, der senere viste sig at vaere en bus hvor hjulene punkterede. 10 minutter foer faergens afgang ankom vi til havnen, hvor vi fik koebt billetter, og jeg fandt mig selv loebende efter en mand der havde taget min taske og loeb med den ned til faergen, for derefter at bonge mig for 10.000 shillings, som tak for hjaelpen. Store idiot 🙂
Vi kom dog frem til Zanzibar, hvilket bringer os tilbage til, hvor jeg nu befinder mig. Ligenu regner det og vejret er ikke saerlig spaendene, men det er dog stadig udlideligt varmt.

Jeg ved ikke helt om jeg er klar til at komme hjem, og det er meget blandende foelser jeg har omkring at der nu kun er 14 dage tilbage af mit afrikanske eventyr. Det har vaeret 5 vanvittige, spaendende, graenseoverskridende, haarde, men ikke mindst fantastiske, smukke, mindevaerdige og uforglemmelige maaneder, som har vaeret alle mine hardttjente penge vaerd. At komme ind under huden paa Afrika og faa et indblik i et land der har saa mange forskellige sider og nuancer, baade gode og daarlige, har vaeret en oplevelse som jeg er taknemmelig for at have haft, og som jeg ville oenske alle mennesker havde mulighed for at faa. Naar folk spoerger mig hvor jeg kommer fra, plejer jeg at sige at jeg kommer fra Danmark, men at jeg er “kenyan-by-heart”. Kenya og Afrika har taget mig med storm, men jeg vil ogsaa samtidigt gerne understrege, at jeg er taknemmelig og glad for at jeg er foedt og har mit hjem og min familie i Danmark, for der er ogsaa saa mange ting der bare ikke fungerer hernede og som goer livet utroligt svaert og utroligt haardt for mange mennesker hernede.

Det bliver haardt at tage afsked med Afrika, men jeg glaeder mig da ogsaa til at komme hjem til familie og venner i Danmark.

Nu vil jeg slutte.
Jeg haaber I har det godt derhjemme, I maa meget gerne soerge for godt vejr i DK til den 21. for ellers hopper jeg altsaa paa det foerste fly tilbage til varmen! 🙂
Vi ses.
Knus Josephine

Apropos daarlig internet i Afrika

Jaaa…. Der er saa ca. 5 % af mit indlaeg der er blevet gemt, resten er slettet fordi forbindelsen roeg da jeg ville poste det paa siden.

Jeg maa proeve igen en anden dag.

Knus Josephine

Backpacker undskylder…

Kaere alle!
Undskyld, undskyld, undskyld for ikke at have givet lyd, men saadan er livet som travl backpacker! (hehe). Det er ikke altid der lige er tid til at finde en internetcafe og naar det endelig sker, sker det oftest ting som stroemafbrydelser, bede-tid, kirketid eller andet i den dur. Det er Afrika naar det er bedst – alt til sin tid og Hakuna Matata (No problems).

PT. befinder jeg mig paa Zanzibar hvor jeg har vaeret de sidste 10 dage, sammen med de 8 piger jeg var sammen med den foerste maanede i Kenya + en mexicaner ved navn Jose. Vi havde lejet det laekreste beachhouse gennem Mellemfolkeligt Samvirke, hvor vi kunne bo for soelle 9 dollars om dagen, 10 meter fra strand og det smukkeste turkisfarvede indiske ocean. Vi har bare slappet af, snakket om alle vores oplevelser, slikket sol, spist fisk og andet laekker mad, festet paa beach-barer paa stranden om aftenen, nydt varmen og snorklet med fisk og k