Kaere allesammen
Saa er jeg tilbage igen.. Har vaeret lidt fravaerende herinde paa bloggen i de sidste par uge, og det undskylder jeg meget. Men nu er jeg tilbage igen, stronger than ever.
Denne weekend har jeg vaeret i Nanyuki siden fredag eftermiddag, efter to lange lange uger i Nyeri. Vi har tilbragt tiden med skoenne mennesker fra MS, besoegt Daraja, besoegt Jeff, Joseph, Josephine og Paul (familien jeg overnattede ved den foerste maanede), vaeret til afskedsfest for Martin, der er frivillig paa pigeskolen, men som arbejder i det danske forsvar og derfor er noedt til at tage hjem, danset natten lang paa Lions Court med alle de lokale og har laert gode afrikanske danse moves, spist laekker ikke-afrikansk mad paa The Eatery, koert paa motorcykel med Cowboy, faaet Johns gode milkshakes fra Boulangerie, var til stede om natten hvor Bennet friede til Maria og hun sagde ja, og har saa desvaerre ogsaa skulle tage afsked med alle disse dejlige mennesker. I fredags var der nemlig praecis en maanede til at vi stopper paa centeret og tager paa vores backpacker tur rundt i Kenya og Tanzania, og programmet for vores sidste maanede i Nyeri er ret stramt og foerer os ikke lige til Nanyuki, saa det var ogsaa en smule vemodigt. Lige nu sidder jeg paa en internet cafe, hvor stroemmen lige har vaeret gaaet og alt jeg havde skrevet derfor blev slettet, og proever at tage mig sammen til at bevaege mig ud i de 30 grader for at finde en matatu der kan koere mig tilbage til Nyeri.
De to sidste uger paa arbejdet har vaeret haarde og anstrengende, boernene har vaeret meget “agressive”, i konstant forsvarsposition, og meget foelsomme. Det har ikke alle dage vaeret lige sjovt, saa weekenden var ogsaa meget tiltraengt. Nu begynder tanken om hverdagen imorgen at melde sig, og jeg er lidt spaendt/nervoes for hvordan den naeste uge bliver. Vi skal dog kun paa arbejde i fire dage, fordi vi bliver noedt til at tage til Nairobi torsdag efter arbejde, for at kunne komme paa emmigrationskontoret om fredagen for at faa fornyet vores visa. Det er nemlig lige oppe over at de loeber ud.
Ellers har jeg vaeret lidt syg og maatte en tur paa sygehuset, det viste sig at vaere maveproblemer (amoeber) og noget infektion, saa det er grunden til at jeg har gaaet og foelt mig lidt sloej. Jeg fik mig ellers noget af en brat opvaagning der, da de fortalte mig at de ville teste mig for HIV, det var de laengste to timer i mit liv, hvor jeg maatte vente paa resultaterne fra de forskellige tests, men heldigvis var der ikke noget. Puha! Jeg fik en masse medicin og er ved at vaere ovenpaa igen.
Tirsdags i sidste uge havde vi besoeg af Marie og Britt fra platformen, i Nyeri, de kom forbi for at besoege os og se det sted hvor vi arbejder. De var ligesaa begejstret for stedet som vi er, saa det var rart. Derudover har vi faaet rigtig meget ros af dem, fordi de synes vi klarer det saa godt og holder humoeret selvom det til tider har vaeret super haardt, saa det er rigtig rart.
Ellers bruger jeg tiden paa at nyde den sidste tid i Nyeri, tiden er floejet afsted, og det er maerkeligt at det nu synger paa sidste vers. Kan slet ikke overskue at skulle sige farvel til alle mine dejlige boern, som er helt fantastiske og skoenne, selvom de ogsaa kan vaere nogle pestilenser, ligesom alle andre boern.
Vi har besluttet os for at holde en afskedsfest for dem, saa det er vi ved at planlaegge nu. Glaeder mig til at fortaelle mere om det og vise billeder. Jeg foeler mig som en stolt mor naar jeg fortaeller om mine boern paa centeret og jeg kan ikke vente med at komme hjem og vise billeder og fortaelle og fortaelle og fortaelle, indtil I er ved at blive sindssyge og maa bede mig om at stoppe. 🙂
Lige en sidste ting. Sidste uge havde vi koebt 15 smaa jordbaer youghurt, mama Gichukis den hjemmelavede, som vi gav til vores klasse. Jeg har aldrig sendt dem sidde saa stille og vaere saa rolige mens de drak den. Har aldrig faaet saa mange taksigelser og set saa taknemmelige og glade boern, og har aldrig set noget saette saa meget pris paa en drikkeyoughurt. Det var en fornoejelse og jeg kunne heller ikke lade vaere med at faa en klump i halsen da jeg saa dem sidde der og lyse endnu mere op, da de fik af vide at de kunne beholde flasken, som nu ville vaere helt deres egen. Saadan en oplevelse saetter virkelig nogle ting i perspektiv 🙂
Det var lige en hurtig update her fra. Jeg vender tilbage i naeste weekend med…. tadaaaa…. billeder!! Glaed jer 🙂
Knus Josephine
Josephines rejser 